Benny Andersen

Fødselsdagssang

2013

Melodi: Svantes lykkelige dag

 

 
Se, hvilken fødselar
vi her iblandt os har!
Dagens skal fejres med sang -
vi er jo godt i gang.
Årene går – nej, de spæner af sted,
og vi andre følger med.

Tænk, under hvilke kår
mange må fejre år
langt væk fra dem, de har kær.
Godt, vi har dig så nær.
Det må vi fejre med endnu en tår,
og vi ses til næste år.

Ih, hvor vi har det godt -
flaget det vajer flot.
Nu må vi skåle i flok
- vi er jo mange nok.
Skål for det festlige midtpunkt vi har:
Vores kære fødselar!